REPORTAGE: ELCYKLEN ER UDE AF STARTBLOKKEN…
En morgen på vej til arbejde på min cykel fik jeg et lille chok. En ældre dame – muligvis på min egen alder – sad stille og roligt i sadlen, trådte fint og godt og overhalede mig. Jeg kiggede på hendes cykel, og så, at der sad et stort batteri over baghjulet
Det var sørens! Hun var sej!
Hør nu her, jeg cykler ca. 10.000 km hvert år. Jeg er i rimelig god form og skifter mellem to lette, almindelige cykler. Ikke noget prangende. Ofte forsøger jeg at hægte mig på de ‘cykelbusser’, der i myldretiden kører langs Hareskovmotorvejen enten mod København eller Farum. Jeg tager ikke føringer, men kæmper for at holde fast i det næstsidste baghjul i bussen.
Til Hvidovre for at låne cykel
Så efter den overraskende overhaling kørte jeg direkte til Cykelland lige over for Hvidovre Station. Her mødte jeg chefen Claus Bavnild.
– Du må hjælpe mig. Kan jeg låne en el-cykel et par dage for at se om det er noget for mig.
– Selvfølgelig.
Efter en grundig instruktion fik jeg mulighed for at prøve en damecykel i gården bag Cykelland. Jeg kunne virkelig mærke sparket bagi, når motoren tog fat foran. En sjov fornemmelse. Skubbet hører dog hurtigt op, hvis man lader være med at træde i pedalerne. Det bør bemærkes, at den arbejdende motor er forholdsvis støgsvag.
I hård modvind
Jeg drog af sted på en herrecykel i et grimt vejr med kraftig modvind. Den flade strækning langs motorvejen gav ikke megen beskyttelse mod vinden, og her viste elcyklen at være en udmærket hjælper. Men den er stor og tung, og det var ikke længere muligt at hægte sig på overhalende ‘busser’.
I byen
I byen er el-cyklen helt suveræn. De gange, jeg holdt for rødt lys, var jeg stort set hver eneste gang den første fra start. Ganske vist blev jeg et par hundrede meter længere fremme hentet af de hurtigste cyklister, men det var ganske trygt at komme fri af feltet og sidde så rank og højt.
På den stejle bakke
På vej til arbejde besluttede jeg at dreje af ved Høje Gladsaxe og tage den stejleste cykelbakke, jeg overhovedet kender. Når jeg tager bakken med min egen cykel, må jeg stå af 10-15 meter fra toppen og trække det sidste stykke, men el-cyklen bragte mig igennem hele bakken uden de store problemer. Selvfølgelig skulle der trædes, men overraskende godt gået af min nye kinesiske ven.
Anbefaling
Jeg har lånt cyklen tre dage i april, og jeg ved ikke hvordan batteriet, bremsekablerne og det andet udstyr vil reagere i frostvejr. Jeg har budt den på barske opgaver med modvind, stejle bakker og bykørsel, og den har bestået. Jeg kan på baggrund af de tre dages prøvetur varmt anbefale den.
Af: John Mynderup
Læs artiklen her…
Det var sørens! Hun var sej!
Hør nu her, jeg cykler ca. 10.000 km hvert år. Jeg er i rimelig god form og skifter mellem to lette, almindelige cykler. Ikke noget prangende. Ofte forsøger jeg at hægte mig på de ‘cykelbusser’, der i myldretiden kører langs Hareskovmotorvejen enten mod København eller Farum. Jeg tager ikke føringer, men kæmper for at holde fast i det næstsidste baghjul i bussen.
Til Hvidovre for at låne cykel
Så efter den overraskende overhaling kørte jeg direkte til Cykelland lige over for Hvidovre Station. Her mødte jeg chefen Claus Bavnild.
– Du må hjælpe mig. Kan jeg låne en el-cykel et par dage for at se om det er noget for mig.
– Selvfølgelig.
Efter en grundig instruktion fik jeg mulighed for at prøve en damecykel i gården bag Cykelland. Jeg kunne virkelig mærke sparket bagi, når motoren tog fat foran. En sjov fornemmelse. Skubbet hører dog hurtigt op, hvis man lader være med at træde i pedalerne. Det bør bemærkes, at den arbejdende motor er forholdsvis støgsvag.
I hård modvind
Jeg drog af sted på en herrecykel i et grimt vejr med kraftig modvind. Den flade strækning langs motorvejen gav ikke megen beskyttelse mod vinden, og her viste elcyklen at være en udmærket hjælper. Men den er stor og tung, og det var ikke længere muligt at hægte sig på overhalende ‘busser’.
I byen
I byen er el-cyklen helt suveræn. De gange, jeg holdt for rødt lys, var jeg stort set hver eneste gang den første fra start. Ganske vist blev jeg et par hundrede meter længere fremme hentet af de hurtigste cyklister, men det var ganske trygt at komme fri af feltet og sidde så rank og højt.
På den stejle bakke
På vej til arbejde besluttede jeg at dreje af ved Høje Gladsaxe og tage den stejleste cykelbakke, jeg overhovedet kender. Når jeg tager bakken med min egen cykel, må jeg stå af 10-15 meter fra toppen og trække det sidste stykke, men el-cyklen bragte mig igennem hele bakken uden de store problemer. Selvfølgelig skulle der trædes, men overraskende godt gået af min nye kinesiske ven.
Anbefaling
Jeg har lånt cyklen tre dage i april, og jeg ved ikke hvordan batteriet, bremsekablerne og det andet udstyr vil reagere i frostvejr. Jeg har budt den på barske opgaver med modvind, stejle bakker og bykørsel, og den har bestået. Jeg kan på baggrund af de tre dages prøvetur varmt anbefale den.
Af: John Mynderup
Læs artiklen her…